Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om undervisningen

Forløbet på Nye Veje er tilrettelagt med undervisning i dansk, engelsk, it og samfundsforhold samt besøg på uddannelsessteder og praktik. Undervisningen er ikke eksamensrettet, det vil sige, at du ikke kan gå til prøve i fagene på Nye Veje.

Undervisningens struktur og form

En elev, der starter på Nye Veje udarbejder ved starten et personligt skema med udgangspunkt i et udbud af boglige, kreative, praktiske og fysiske aktiviteter. Det er således muligt at have et personligt skema, der udelukkende består af boglige skolefag eller et skema, der udelukkende tager udgangspunkt i fx kreative eller fysiske aktiviteter.

Undervisningen foregår i små hold på 5-10 elever og er individuelt differentieret. Da undervisningen i høj grad er individuelt tilpasset, kan eleverne, hvis de har behov for det, tage en pause undervejs i undervisningen. Fag og prøver

Nye Veje er et undervisningsbaseret afklaringsforløb, men undervisningen er ikke prøveforberedende. Eleverne kan derfor ikke gå til eksamen. Fokus er på uddannelsesmæssig afklaring, på at styrke evnen til at demonstrere stabilt fremmøde og på, at den unge genvinder motivationen for videre uddannelse.

Et individuelt skema sammensættes ud fra forskellige fag og praktiske aktiviteter. 

Nogle vælger at være i praktik det meste af tiden, andre at fokusere på skolearbejdet. Andre igen vælger at veksle mellem undervisning, uddannelsesbesøg og praktik gennem hele forløbet.

Praktik og brobygning

Nye Veje lægger vægt på, at det skal være muligt at snuse til forskellige ungdomsuddannelser og komme i praktik i virksomheder. Der tilbydes således erhvervspraktik, virksomhedsbesøg og særligt tilrettelagte brobygningsforløb af en uges varighed.